Spring til indhold

Vauxhall Motors

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vauxhall Motors
Vauxhalls tidligere logo
Virksomhedsinformation
Tidligere kaldt
  • Alex Wilson and Company
  • Vauxhall Iron Works
SelskabsformSelskab med begrænset hæftelse Rediger på Wikidata
BrancherKøretøjskonstruktion, bilindustri Rediger på Wikidata
Grundlagt1857; 166 år siden (1857)[1]
GrundlæggerAlexander Wilson
EtableringsstedLondon, Storbritannien Rediger på Wikidata
HovedsædeChalton, Storbritannien Rediger på Wikidata
Virksom i
Storbritannien Rediger på Wikidata
ProdukterBil, erhvervskøretøj Rediger på Wikidata
Produktion (årligt)
118.182 personbiler (2016)[2]
Regnskab
OmsætningGBP 3 mia. (2019) Rediger på Wikidata
ResultatGBP 60 mio. (2019) Rediger på Wikidata
AktiverGBP -127.000.000,000 (2019) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
4.029 (2011) Rediger på Wikidata
ModerselskabStellantis Rediger på Wikidata
DatterselskabBedford Vehicles Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Vauxhall Motors Limited[3][note 1] er en britisk bilproducent med hovedkontor i Coventry og produktionsfaciliteter i Luton og i Ellesmere Port i England. Vauxhall er et datterselskab af det fransk-italiensk-amerikanske konglomerat Stellantis.

Vauxhall er en af de ældste britiske køretøjsfabrikanter i Storbritannien. Virksomheden fremstiller og sælger personbiler, varevogne m.v. under Vauxhall-brandet og solgte tidligere varebiler, busser og lastbiler under mærket Bedford.[4]

Vauxhall blev grundlagt i 1857 af Alexander Wilson som en maskinfabrik. Virksomheden påbegyndte produktion af biler i 1903 og blev i 1925 overtaget af amerikanske General Motors. I 1930 etableredes datterselskabet Bedford Vehicles, der fremstillede lastbiler, busser m.v. Vauxhall fremstillede oprindeligt luksusbiler, men efter GM's overtagelse fokuserede virksomheden på produktion af biler til middelklassen. Vauxhall tabte i 1960'erne markedsandele til British Leyland og GM's ærkerival Ford, hvorfor GM fra omkring 1970 intensiverede Vauxhalls samarbejde med GM's andet europæiske bilmærke Opel. I 1979 opgav GM at sælge Vauxhall i Europa uden for Storbritannien, og Vauxhalls modeller har siden været varianter af Opels modeller.

GM solgte i 2017 Opel og Vauxhall til den franske bilproducent Groupe PSA (Peugeot og Citroën), der i 2021 fusionerede med Fiat Chrysler Automobiles og herefter blev til Stellantis.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Fra grundlæggelsen til 1925

[redigér | rediger kildetekst]
Den første Vauxhall-model fra 1903 på gaden.[5]
Vauxhall A-type fra 1914

Den skotske marineingeniør Alexander Wilson grundlagde i 1857 virksomheden Alex Wilson and Company i bydelen Vauxhall i London.[6] Virksomheden fremstillede pumper og motorer til maritim brug. Virksomheden blev i 1863 købt af Andrew Betts Brown, der ændrede virksomhedens navn til Vauxhall Iron Works og fremstillede traverskraner.[7] I 1903 begyndte virksomheden af fremstille biler; den første model var en en-cylindret model med en styrepind og fem hestekræfter.[8][6]

For at kunne udvide produktionen af biler flyttede virksomheden størstedelen af sin produktion fra Vauxhall til Luton i 1905.[6] Virksomheden ændrede i 1907 sit navn til 'Vauxhall Motors'.[6][9] I de første år havde virksomheden succes med sine modeller i forskellige bilvæddeløb, hvor dets modeller og motorer var hurtige og pålidelige.[6] Vauxhalls modeller var sportslige og i den dyre ende af markedet. En af de tidligere succesrige modeller fra 1910'erne var Vauxhall A-type, der blev masseproduceret fra 1908 til udbruddet af 1. verdenskrig. En anden succesfuld model var Vauxhall D-type med 25 hk, der fra 1912 til 1922 blev produceret i stort antal, bl.a. hjulpet af, at modellen blev brugt af den britiske hær.

Efter afslutningen af 1. verdenskrig fortsatte Vauxhall produktionen af D-typen og af Vauxhall E-type, men Vauxhalls forholdsvis dyre og luksuriøse modeller var svære at sælge i det økonomisk vanskelige situation efter krigen,[9] og virksomheden havde vanskeligt ved at tjene penge og måtte se sig om efter en strategisk partner.

1925 til 1945

[redigér | rediger kildetekst]
Vauxhall 10-4 fra 1937 var den første britisk producerede bil med selvbærende karosseri. Den blev også kaldt "The £1 Million Motor Car" på grund af udviklingsomkostningerne.

Den 16. november 1925 blev Vauxhall købt af General Motors Corporation for 2,5 million US$.[10][11] På tidspunktet for købet var Vauxhall i en vanskelig økonomisk situation og en produktion på blot 17 biler om ugen.[12] General Motors ændrede selskabets fokus og image fra at producere biler til det øvre marked til at producere simplere biler til middelklassen, ligesom GM tilførte Vauxhall viden om moderne masseproduktion. I 1930 introducerede Vauxhall en billig to-liters Vauxhall Cadet med Storbritanniens første synkroniserede gearkasse til massemarkedet og senere samme år etableredes datterselskabet Bedford Vehicles, der introducerede en lastbil baseret på en Cheveolet-model.[9]

Introduktionen af Vauxhall Cadet, der gav køberne en moderne bil med højt udstyrsniveau for rimelige penge gav Vauxhall succes, der i 1933 blev fuldt op med introduktionen af en ny model, Vauxhall Light 6, der med 26.000 solgte eksemplarer det første år blev den største succes for Vauxhall indtil da. Fabrikken i Luton arbejdede i treholdsskift for at kunne følge med efterspørgslen, og Vauxhall var nu en af de førende producenter på det britiske marked. GM's strategi med at levere små og mellemstore biler med den nyeste teknologi til en billig pris fortsatte, og i 1937 introducerede Vauxhall den første britisk masseproducerede sedan med selvbærende karrosseri, Vauxhall 10-4. Vauxhall 10-4 var teknologisk avanceret i forhold til konkurrenterne og blev solgt til samme pris. Modellen blev markedsført som "The £1 Million Motor Car" for at understrege bilens udviklingsomkostninger, og modellen blev anset som en af verdens bedste små biler. Der var stor efterspørgsel efter modellen, og allerede seks måneder efter introduktionen havde Vauxhall solgt 10.000 eksemplarer af bilen. Vauxhall videreudviklede 10-4 til 12-4 og 14-6, der også blev taget godt imod, men udbruddet af 2. verdenskrig medførte at salget af personbiler styrtdykkede.

En Mk IV Churchilltank (75mm) som Vauxhall fremstillede 7.368 af mellem 1941 og 1945

Produktionen af nye personbiler ophørte i maj 1940, således at fabrikken i Luton i stedet kunne fremstille den nye britiske kampvogn, Churchilltanken, samt lastbiler til militæret. Fabrikken i Luton blev udsat for et tysk bombeangreb i august 1940,[13] men genoptog hurtigt produktionen. I alt fremstillede Vauxhall mere end 7.300 Churchilltanks og 250.000 lastbiler på fabrikken i Luton og på fabrikken i Bedford, der åbnede i 1942.

1945 til 1970

[redigér | rediger kildetekst]
En Vauxhall Wyvern, den første Vauxhall-model efter krigen, bliver demonstreret af hos en dansk bilforhandler i 1950'erne. Bilen var hovedsagelig en opgraderet 10–4 fra før krigen.

Vauxhall var en af de første engelske køretøjsproducenter, der omstillede sig til civil produktion efter krigen, primært fordi det var nemt at omstille produktionen af militære Bedford-lastbiler til civile køretøjer. De første lastbiler til civil brug blev fremstillet få dage før krigens afslutning i august 1945, og personbilproduktionen blev genoptaget i september samme år. De første modeller var stort set identiske med de tre modeller, der lige var introduceret ved krigsudbruddet i 1939, 10-4, 12-4 og 14-6, der i stedet blev kaldt Vauxhall Ten, Twelve og Fourteen. Den britiske regering forlangte, at mindst 75% af produktionen skulle eksporteres, så kun få af disse modeller blev solgt i Storbritannien. I 1948 introducerede Vauxhall nye modeller baseret på før-krigsmodellerne. Den britiske regering havde ændret skattereglerne, således at bilafgifterne ikke længere var afhængig af motorstørrelse, hvorfor der ikke længere var behov for at sætte forskellige størrelse motor i samme bil, og de opgraderede modeller blev derfor alene baseret på Vauxhall 10-4/Vauxhall Ten. De "nye" modeller fik et mere moderne udseende inspireret af GM's Chevrolet Fleetline fra samme år, blot en del mindre. De nye modeller blev kaldt Vauxhall Wyvern og Vauxhall Velox. Selvom modellerne var små og var baseret på modeller fra før krigen, var de stadig konkurrencedygtige overfor konkurrenterne som Morris Minor og Austins A40 Devon og Fords større V8 Ford Pilot.

En E-Type Vauxhall (billedet er af Wyvern-modellen); den første rigtige Vauxhall efter krigen.

Den første rigtig nye model efter krigen var E-Type, der blev introduceret i 1951. E-typen blev fremstillet i to modeller; den fircylindrede Wyvern EIX og den sekscylindrede Velox LIP/LBP. Modellerne var designet i Luton med inspiration fra den amerikanske tradition i Detroit, særlig Chevrolets 1951-modeller. Bilerne var større end tidligere, men med samme motorprogram udviklet i 1937, hvilket gjorde motorerne underdimensionerede til de større og tungere modeller. I løbet af 1952 blev motorerne udskiftet med tidssvarende og kraftigere motorer, og Vauxhalls E-type modeller var nu konkurrencedygtige i mellemklassesegmentet i Storbritannien med biler som Fords Consul og Zephyr og den aldrende Hillman Minx. I 1953 fremstillede Vauxhall årligt 110.000 E-Type-modeller i Luton, hvoraf ca. halvdelen eksporteredes, primært til de tidligere kolonier, der fortsat havde lave toldsatser for britiske produkter.

Vauxhall Victor FA fra 1958

Efter genoptagelsen af produktionen af personbiler efter krigen havde den begrænsende faktor for Vauxhall været produktionskapaciteten, hvilket førte til lange ventelister for kunderne. Fabrikken i Luton var blevet udbygget og moderniseret i begyndelsen af 1950'erne, men fremstillingen af karosserierne var en flaskehals. I 1954 godkendte GM, at Vauxhall benyttede et nyt karosseri-design i to komponenter mod tidligere ét, og foretog den nødvendige investering i produktionsanlægget, således at produktionen kunne øges. Den nye model, den mindre F-Type Victor blev offentliggjort i 1957. Victor var en helt ny konstruktion med 1,5 liters motor og med et design kraftigt inspireret af GM's 1955 Chevrolet Bel Air med halefinner, krumme for- og bagruder og forkromede kofangere. Samme år introduceredes den nye P-Type Velox/Cresta model, ligeledes med design inspireret af Detroits modeller.

Begge modeller blev salgssuccesser. Victor blev den indtil da bedst sælgende britiske bilmodel og var ved slutningen af 50'erne den mest eksporterede britiske bil. Der blev bygget næsten 400.000 eksemplarer af Victor på fabrikken i Luton mellem 1957 og 1961. Der blev fremstillet mere end 180.000 P-type modeller, hvoraf mere end 100.000 blev eksporteret. Både Victor og P-type Velox/Cresta blev kritiseret i Storbritannien for det amerikanske design, og en opgradering af modellerne i 1959 fjernede de mest ekstreme amerikanske designelementer. Begge modeller fik også ry for at ruste hurtigt (og meget), herunder i de bærende konstruktioner. Særlig F-Type Victor havde rustproblemer som følge af en kombination af tynde stålkonstruktioner for at reducere vægten og "fugtfælder" i karosseriet.

En ny Vauxhall fabrik blev åbnet i 1962 i Ellesmere Port i Cheshire. Fabrikken skulle oprindeligt fremstille komponenter til fabrikken i Luton, men fra 1964 blev der fremstillet personbiler også i Ellesmore Port.[14]

Vauxhall Viva HA fra 1965

GM ønskede en tættere samarbejde mellem sine to europæiske mærker, Vauxhall og Opel, og iværksatte i begyndelsen af 1960'erne et projekt om udvikling af en "fælles" lille familiebil for de to datterselskaber. Projektet førte til udviklingen af Opel Kadett A (introduceret i 1962) og Vauxhall Viva, introduceret i 1963. Bilen skulle konkurrere mod bl.a. Fords Anglia. Selvom Opels og Vauxhalls modeller blev udviklet i samme projekt og havde visuelle ligheder, var de ikke søstermodeller, da Opels version benyttede metersystemet og Vauxhalls version de britiske måleenheder, hvorfor der kun var ganske få dele i bilerne, der var identiske.

Op igennem 1960'erne fik Vauxhalls modeller ry for at ruste, og selvom der blev gjort en indsats for at reducere rust, led mærket under det dårlige ry op til begyndelsen af 1980'erne.

I slutningen af 1960'erne solgte de mest populære Vauxhallmodeller, herunder Viva og den større Victor mere end 100.000 eksemplarer årligt.

1970 to 1990

[redigér | rediger kildetekst]
En Vauxhall Viva HC

I 1970 introducerede Vauxhall en ny udgave af den populære Viva, HC Viva. Den nye udgave blev en succes for Vauxhall, og bilen var frem til 1976 blandt de ti mest solgte biler i Storbritannien. Produktionen af Viva ophørte i 1979. Vauxhalls øvrige modeller havde imidlertid vanskeligt i konkurrencen. Vauxhall Victor tabte i begyndelsen af 1970'erne markedsandele i et marked, hvor særlig GM's ærkerival, Ford, stod stærkt med Ford Cortina, og Vauxhall var også under pres fra Chryslers modeller (bl.a. Hillmann Avenger og Chrysler Sunbeam).

Cavalier Mark I, produceret mellem 1975 og 1981

I 1975 introducerede Vauxhall to nye modeller: Chevette, en lille tre-dørs hatchback baseret på Opel Kadett C, og Vauxhall Cavalier, en firedørs sedan baseret på Opels anden generation af Opel Ascona. Cavalier skulle tage konkurrencen op mod den særdeles populære Ford Cortina. Begge modeller opnåede fornuftige salgstal. Introduktionen af Chevete og Cavalier markerede, at GM i Europa fra nu af primært satsede på modeller udviklet og designet af Opel. Opel var succesfuld og solgte 925.000 biler om året mod Vauxhalls 143.600.[15] Den britiske bilindustri, der i 1950'erne havde været den største i Europa, viste sig fra midten af 1960'erne sårbar overfor særlig den tyske, og senere japanske, bilindustri og oplevede en væsentlig tilbagegang; en tilbagegang, der også ramte Vauxhall. Også Storbritanniens optagelse i EF i 1973 indebar, at det for GM ikke var rentabelt at opretholde to bilmærker med forskellige modeller i Europa. De britiske Vauxhall modeller, Victor og Ventora, introduceret i 1972 blev de sidste rent britiske modeller og efter Chevette og Cavalier var alle Vauxhalls modeller identiske med Opels modeller, bortset fra mindre detaljer i designet.[16][17] Vauxhall beholdt dog produktionen af biler på de to fabrikker i Luton og Ellesmere Port og de fleste biler under Vauxhall mærket bygges fortsat i England.

Vauxhall Carlton Mark I

Introduktionen af Opel-baserede Vauxhall-biler medførte en betydelig forbedring af både design og kvalitet i Vauxhalls biler, der nu kunne tage konkurrencen op mod ærkerivalen Ford. Ved slutningen af 1970'erne havde Vauxhall genvundet markedsandele og fik overhalet Talbot (Hillmann og Sunbeam m.v.) og Chrysler, og nærmede sig konkurrenterne fra Ford og British Leyland. Vauxhall introducerede med succes i 1978 Vauxhall Carlton, en bil baseret på Opel Rekord E-serie. Omkring dette tidspunkt besluttede GM at stoppe salget af Vauxhall udenfor Storbritannien og i stedet sælge sine biler i Europa under Opel-mærket.[18][19] Vauxhalls eksport udgjorde imidlertid alene 12.900 biler i 1978.[20][21] Udover Vauxhalls bygget i England blev der også bygget Vauxhalls på Opels fabrikker til det britiske marked; der blev imidlertid ikke bygget Opel på Vauxhalls fabrikker.[22]

Vauxhall Astra Mk I, produceret fra 1979 til 1984

I 1980 blev introduceret Vauxhall Astra, der var baseret på Opel Kadett D, og som afløste den aldrende Viva.[23] I 1981 sendtes en ny udgave af Vauxhall Cavalier (Mk II) på gaden; en bil identisk med Opel Ascona C. Cavalier Mk II blev bygget i Luton og blev en salgssucces med over 130.000 biller bygget i 1984.[24][25] Den blev Storbritanniens næstmest sælgende bil i 1984 og 1985 og konkurrerede med Ford Sierra om toppladsen i det større familiebiler.

I 1983 introduceredes modellen Nova, bygget i Spanien baseret på Opel Corsa. Opel-modellerne revitaliserede Vauxhall og mærket overhalede i Storbritannien Austin (British Leyland) som det næststørste britiske mærke. Vauxhall Astra Mk2/Opel Kadett blev i 1985 kåret til Årets Bil i Europa. I januar 1986 introducerede Vauxhall en udgave af Opel Kadett E under navnet Vauxhall Belmont, der imidlertid ikke opnåede den ventede succes. Vauxhall introducerede tillige en udgave af Opel Omega under navnet Vauxhall Carlton, en bil der blev valgt til Årets Bil i Europa i 1987. I 1988 introduceredes Opel Vectra under Vauxhall-mærket som Cavalier (Mk III) og i 1989 introduceres coupéen Calibra.

1990 til 2017

[redigér | rediger kildetekst]
Griffin House blev Vauxhall hovedkontor i 1991.

I 1991 flyttede Vauxhall sit hovedkontor til Griffin House, der tidligere havde huset virksomhedens designafdeling.[26]

Vauxhall fortsatte med at sælge GM's Opel-modeller i Storbritannien. I 1993 var Vauxhall Cavalier atter den mest populære britiske familiebil og tredje generation af Astra-modellen halede ind på Fords populære Ford Escort, og Nova modellen blev afløst af en nyere generation af Opels Corsa, der nu blev solgt som Vauxhall Corsa. I 1994 ophørte GM produktion af varevogne og lastbiler fra Bedford som følge af svigtende økonomi i datterselskabet. I stedet blev i et samarbejde med Isuzu bygget licens-udgave af Isuzus og Suzukis varevogne. Varevognene blev fremstillet af selskabet IBC (Isuzu-Bedford Commercials) og solgt under Vauxhall-mærket. I 1995 opgav Vauxhall navnet Cavalier, og Vauxhalls udgaver af Opels modeller blev herefter solgt under de samme mærker som Opel.[27] [28]

I slutningen af 1990'erne blev Vauxhalls produkter kritiseret for lav kundetilfredshed og for at være kedelige, bl.a. blev Vauxhall Vectra (Opel Vectra) i 1998 i en brugerundersøgelse afholdt af tv-programmet Top Gear dømt til at være den mindst tilfredsstillende bil at eje i Storbritannien; et resultat der blev gentaget næste år. Vauxhalls modeller blev også kritiseret for kvalitetsproblemer, men kritikken ændrede ikke ved, at mærket solgte godt, og at Vauxhall i 1999 aldrig havde været tættere på at sælge flere biler end ærkerivalen Ford, ligesom Vectraen i perioder solgte mere end Ford Mondeo.[29][30]

En Vauxhall Vectra fra 2006

I december 2000 oplyste Vauxhall, at produktionen af personbiler på fabrikken i Luton ville ophøre i 2002. Produktionen af licensbyggede varebiler i IBC fortsatte i Luton, der fremstillede varebiler på licens under mærkerne Vauxhall, Opel, Renault og Nissan. År 2002 var et af de bedste år for Vauxhall i Storbritannien, hvor særlig Corsa og Astra solgte godt. De følgende år blev ligeledes solgt mange Corsa og Astra, ligesom MPV'en Zafira var populær.

I april 2008 skiftede Vauxhall Motors Limited navn til General Motors UK Limited, men bilerne blev fortsat solgt under mærket Vauxhall.

General Motors havde imidlertid store økonomiske problemer efter finanskrisen i 2007/08 og måtte den 1. juni 2009 gå i konkursretlig rekonstruktion. Som led i rekonstruktionsplanen skulle Opel og Vauxhall sælges. Den tyske regering arbejdede imidlertid for at holde de europæiske dele ude af rekonstruktionen.[31][32][33][34] Der blev i september 2009 indgået en aftale med det canadiske Magna International om overdragelse af Opel/Vauxhall,[35][36] men i sidste øjeblik afviste GM's bestyrelse handlen med den begrundelse, at Opel/Vauxhall var afgørende for GM's globale strategi.[37]

2010 til 2016

[redigér | rediger kildetekst]

I 2010 introduceres varevognen Vauxhall Movano (baseret på Renault Master) og en ny udgave af Meriva og året efter introduceredes en elbil, Ampera E-Rev[38] og nye modeller af Corsa og Zafira. I 2012 blev bybilen Vauxhall Adams præsenteret ved Paris Motor Show og en ny Vauxhall Mokka SUV ved Geneva Motor Show. Samme år annoncerede GM planer om at flytte produktion fra Kontinentaleuropa til Storbritannien og investere 125 millioner pund i fabrikken i Ellesmere Port og yderligere 1 milliard pund i komponentproducenter.[39]

2017 – i dag

[redigér | rediger kildetekst]
En Vauxhall Corsa SE 1.2 fra 2019

Efter at have været ejet af General Motors i 92 år blev det den 6. marts 2017 offentliggjort, at General Motors havde indgået aftale med franske Groupe PSA om overdragelse af Vauxhall og Opel til PSA for en pris af 2,2 mia. euro.[40][4][41] I forberedelse af salget blev Vauxhall-selskaberne og aktiverne overdraget fra GM til datterselskabet Adam Opel GmbH i Rüsselsheim og herefter til datterselskabet Opel Automobile GmbH, der herefter blev solgt til Peugeot S.A. den 1. august 2017. Navnet på det britiske Vauxhall selskab blev den 18. september 2017 ændret tilbage fra General Motors UK Limited som GM havde omdøbt selskabet til i 2008.

Den 7. maj 2019 flyttede Vauxhall fra sit hovedkontor i Griffin House i Luton til Chalton House i Chalton i Lutons nordlige forstæder.[42]

Den 16. januar 2021 fusionerede Groupe PSA med Fiat Chrysler Automobiles og dannede herefter Stellantis.

Nuværende modelprogram (2023)

[redigér | rediger kildetekst]

Vauxhalls modelprogram pr. 2023 består af Stellantis-modeller, der i Storbritannien sælges under Vauxhall-mærket.

Model Billede Klasse Type
Astra
(En Opel Astra)
(Fra 1980 til 1991 en udgave af Opel Kadett)
(Produktion: 1980–i dag) 		2022_Vauxhall_Astra_GS-Line_1.2_(Front) Lille familiebil
  • Hatchback
  • Sports Tourer (Estate)
Corsa
(En Opel Corsa)
(Produktion: 1993–i dag) 		Supermini
  • Hatchback
Mokka
(En Opel Mokka)
(Produktion: 2012–i dag) 		Subcompact crossover SUV
  • Crossover SUV
Crossland
(En Opel Crossland)
(Produktion: 2017–i dag) 		Subcompact crossover SUV
  • Crossover SUV
Grandland
(En Opel Grandland)
(Produktion: 2017–i dag) 		Compact crossover SUV
  • Crossover SUV
Combo Life
(En Peugeot Rifter/Citroën Berlingo)
(Produktion: 2018–i dag) 		MPV
  • MPV
Vivaro Life
(En Peugeot Traveller/Citroën SpaceTourer)
(Produktion: 2019–i dag) 		MPV
  • MPV

Galleri

[redigér | rediger kildetekst]
  • A-Type open tourer
    A-Type open tourer
  • 14–40 Open tourer
    14–40 Open tourer
  • 20–60 saloon 1930
    20–60 saloon 1930
  • Big Six limousine 1936
    Big Six limousine 1936
  • Velox 4-door Saloon 1948
    Velox 4-door Saloon 1948
  • Velox 4-door Saloon 1955
    Velox 4-door Saloon 1955
  • Cresta 4-door Saloon 1962
    Cresta 4-door Saloon 1962
  • Velox 4-door Saloon 1963
    Velox 4-door Saloon 1963
  • En Bedford CA varevogn
    En Bedford CA varevogn

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Company No. 00135767. Det nuværende selskab stiftet den 12. maj 1914, navnet ændret fra Vauxhall Motors Limited til General Motors UK Limited den 16. april 2008, tilbage til navnet Vauxhall Motors Limited den 18. september 2017.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Vauxhall Motors". Vauxhall History. Vauxhall Civic Society. 26. februar 2012. Hentet 23. februar 2021.
  2. ^ "17 year high for British car manufacturing as global demand hits record levels". The Society of Motor Manufacturers and Traders (SMMT), London. 26. januar 2017. Hentet 8. februar 2018.
  3. ^ "Companies House". Companies House. Hentet 20. september 2017.
  4. ^ a b "Opel/Vauxhall to join PSA Group". PSA Group. 6. marts 2017. Arkiveret fra originalen 6. marts 2017. Hentet 7. marts 2017.
  5. ^ "'Oldest Vauxhall' sold for £94K". BBC News. 2. november 2012. Hentet 28. juni 2019.
  6. ^ a b c d e Georgano, N. (2000). Beaulieu Encyclopedia of the Automobile. HMSO. ISBN 1-57958-293-1.
  7. ^ "Andrew Betts Brown". Graces Guide. Hentet 28. juni 2019.
  8. ^ A brief history of Vauxhall, OSV.itl.uk
  9. ^ a b c Charles Bulmer, red. (23. november 1968). "Vauxhall Owners' Supplement: It started in 1857...". The Motor. nbr 3466: 1-52.
  10. ^ Display advertisement: The Future of Vauxhall Motors by managing directors L Walton and PC Kidner. The Times, 26. november 1925; p. 10; Issue 44129
  11. ^ "Vauxhall Motors: a history". The Guardian. UK. 10. september 2009. Hentet 1. oktober 2010.
  12. ^ Big Wheels & Little Wheels, Sir Laurence Hartnett 1973, s. 34 og p. 37.
  13. ^ Seymour, W.J. (1946). An Account of our Stewardship. Being a record of the war-time activities of Vauxhall motors Ltd. pp.90–94
  14. ^ "Ellesmere Port car factory- Vauxhall, Opel". Factory tour. Arkiveret fra originalen 14. marts 2012. Hentet 23. november 2011.
  15. ^ Ward's Auto World, Volume 14, Issues 7-12, 1978, page xli
  16. ^ Parliamentary Papers, House of Commons and Command, Volume 25, H.M. Stationery Office, 1974, page 164
  17. ^ Simister, John (12. juli 2009). "Vauxhall Astra". The Independent. UK. Arkiveret fra originalen 11. august 2022. Hentet 25. august 2010.
  18. ^ Vision; the European Business Magazine, Issues 103-114, 1980, page 35
  19. ^ Ward's Auto World, Volume 20, 1984, page 115
  20. ^ Written evidence: Select Committee on Overseas Trade, H.M. Stationery Office, 1985, page 244
  21. ^ Automotive News, Crain Automotive Group, 1981, page 18
  22. ^ The World Guide to Automobile Manufacturers, Brian Laban, Nick Baldwin, G. N. Georgano, Facts on File Publications, 1987, page 362
  23. ^ Automotive News, Crain Automotive Group, 1981, page 15
  24. ^ Autocar, Volume 209, 1996, page 13
  25. ^ Bhaskar, Krish N. (1990). The effect of different state aid measures on intra-community competition: exemplified by the case of the automotive industry. Publications Office of the European Union. s. 37. ISBN 9789282603819.
  26. ^ Bush, James; Binder, Alan; Ferris, Deebe (2000). General Motors in the 20th century. Ward's Communications. s. 170. ISBN 9780910589529. Hentet 13. marts 2012.
  27. ^ The Parliamentary Debates, (Hansard).: House of Lords, 1991
  28. ^ Motor Business Europe, Economist Intelligence Unit, 1995, page 66
  29. ^ Ward's Auto World, Volume 32, 1996, page 29
  30. ^ "Reviews – Vauxhall". WiseBuyer's Guides. Arkiveret fra originalen 20. december 2008. Hentet 10. september 2009.
  31. ^ Sandler, Linda; Chris Scinta; Bob Van Voris; Jeff Green (1. juni 2009). "GM Files Bankruptcy to Spin Off More Competitive Firm (Update4)". Bloomberg LP. Arkiveret fra originalen 5. december 2011. Hentet 1. juni 2009.
  32. ^ Sanger, David E.; Jeff Zeleny; Bill Vlasic (31. maj 2009). "G.M. to Seek Bankruptcy and a New Start: A Risky Bet to Save an Icon of American Capitalism". The New York Times. Hentet 1. juni 2009.
  33. ^ Sanger, David E. (31. maj 2009). "G.M. to Seek Bankruptcy and a New Start". The New York Times. Hentet 1. juni 2009.
  34. ^ Maynard, Micheline (29. maj 2009). "After 93 Years, G.M. Shares Go Out on a Low Note". The New York Times. Hentet 1. juni 2009.
  35. ^ "Opel and Vauxhall to go to Magna". BBC News. 10. september 2009. Hentet 10. september 2009.
  36. ^ "Jobs concerns remain at Vauxhall". BBC News. 10. september 2009. Hentet 10. september 2009.
  37. ^ General Motors Scraps Vauxhall and Opel Sale, Ending Magna Deal Sky News, 3 November 2009
  38. ^ Eberle, Ulrich; von Helmolt, Rittmar (14. maj 2010). "Sustainable transportation based on electric vehicle concepts: a brief overview". Royal Society of Chemistry. Hentet 8. juni 2010.
  39. ^ Hotten, Russell (17. maj 2012). "BBC News – Vauxhall's Ellesmere Port plant to build new Astra". Bbc.co.uk. Hentet 23. juni 2012.
  40. ^ "GM and Opel: It's complicated… and has been for decades". Autoweek. 6. marts 2017. Hentet 28. juni 2019.
  41. ^ "Exclusive: PSA agrees to buy Opel from GM, wins board approval – sources". Reuters. 3. marts 2017. Hentet 3. marts 2017.
  42. ^ Vauxhall bound for new HQ, Vauxhall, 7 May 2019.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vauxhall_Motors&oldid=11868722"